Inat kuća

Jeg vil starte i den folkloristiske og lidt turistede, men absolut lækre del af spekteret. Inat kuća! Trodshuset.

Trodshuset er et gammelt, traditionelt hus fra den ottomanske periode og i ottomansk stil, men belægningen af det er ikke så gammel igen. Da de østrig-ungarske magthavere ville demonstrere deres magt og bygge et enormt rådhus i maurisk stil, var den bedste placering allerede taget af netop et gammelt, traditionelt hus fra den ottomanske periode. Dets ejer var en gammel gnavpot ved navn Benderija og han havde bestemt ikke til sinds at flytte sig så meget som en eneste kerrab.

Lige meget hvor mange penge Benderija blev tilbudt var svaret nej. Til sidst gik han dog med til tilbudet om store mængder guld, hvis byens myndigheder oven i ville flytte hans hus, sten og sten, over på den anden side af floden Miljacka. Så det gjorde de i 1895 og den nu velhavende ejer kunne bruge den resterende del af sit otium med at kikke ud på floden, over på byggepladsen og gnække selvtilfredst for sig selv.

I 1997 åbnede Trodshuset som restaurant og det skal ingen høre et ondt ord for. Siden da har det været muligt at nyde lokale specialiteter enten udendørs ved siden af den brusende flod, med udsigt til rådhuset eller indendørs i en af husets mange karnapper.

Naturligvis kan man få grillet kød - det ville ikke være Sarajevo, hvis det ikke var tilfældet. Og det er godt og i rigelige mængder. Men Trodshuset kan noget med simreretter, deres bosniske stuvning er anbefalet i alle guidebøger jeg har læst og med rette.

Her ovenfor er en anretning af dolma og sarma, farserede løg, peberfrugter og ditto kålruller og et par stykker kalvekød, alt sammen i en stuvning med paprika og klattet af med kajmak.

Trodshuset kan kun anbefales. Historien er sjov, huset er spændende, placeringen er spot on, og mad og vin er billig og god. Det er nemt at finde, overfor dets gamle placering, rådhuset, og ellers er adressen Veliki Alifakovac 1.