Virtuel Spadseretur

Mens jeg samler mod til det store indlæg om Sarajevo Bryghus og det legendariske sorte øl, er her i mellemtiden muligheden for en virtuel gåtur gennem den smykke by:

www.sarajevo360.ba/bs/iz-zraka

Baščaršija

Bydelen med de voldsomt mange accenttegn, Baščaršija, er hjertet af det gamle Sarajevo. Navnet betyder hovedbazar, altså den største bazar, og er bygget af ottomanerne i det 15. århundrede. Her er det orientalske og eksotiske Sarajevo, komplet med toppede brosten, arbejdende kobbersmede og muligheden for at flanere roligt rundt mellem cafeer, konditorier, små spisesteder og moskeer. På en eller anden måde føler man sig ret hurtigt velkommen og hjemme.

Det centrale torv i Baščaršija kaldes ofte duepladsen, og det med god grund. Det er her byens bedste drikkefontæne står, og det er som om bydelen dvaskt spreder sig ud herfra. 

Her oser af atmosfære og 1001 Nat uden halshugningerne, og man kan købe alverdens eksotiske ting i kobber, uld og polyester, nogle pænere end andre, og få sig et dejligt måltid eller dessert oven i. Luften er fyldt med duften af kaffe, grillet kød og krydderier. Laangsomt og behageligt driver man rundt, nyder hvordan ingen forsøger at hive en ind i deres butikker eller på anden måde prikke ens boble i stykker. 

På et tidspunkt passerer man umærkeligt Gazi Husrev-beg moske og madras, og kommer ned omkring den gamle overdækkede bazar, Gazi Husrev-begs bezistan. Indenfor kan man blive kølet lidt ned og se på tørklæder, fodboldtrøjer og alverdens souvenirs. Eller man kan få udenfor og gå lidt langs bygningen og kikke på guldsmedebutikkerne. Går man længe nok kommer man ned til udgravningerne af den kro, som de karavanerejsende benyttede, caravanserai, dengang Sarajevo lå på en af de benyttede ruter.

Hvis man formår at kunne gå ned i tempo, og har man smag for kaffe, grillet kød og is og/eller kager, kan man bruger timer i den gamle bydel, fra morgen til aften. Og aftenstemningen er bestemt heller ikke til at kimse af.

Baščaršija ligger voldsomt centralt og er nemt at komme til fra andre dele af byen, stationen eller lufthavnen. Spadser dertil eller tag en sporvogn til Latinska ćuprija, Latinerbroen, tidligere Princips Bro - det giver oven i muligheden for at se nærmere på det sted, hvor ærkehertug Ferdinand i 1914 blev skudt ned af Gavrillo Princip.

Caffe Slasticarna Carigrad

Carigrad er uden sammenligning mit yndlingskonditori i hele den vide verden. End ikke det der sted på Malta, der har 800 forskellige kager eller den fineste cafe i Tokyos Azabu kvarter kan konkurrere. De har is efter italiensk stil, stærk kaffe, de har østrigsk-ungarsk inspirerede kager med tyk, tyk fløde, og de har ottomansk inspirerede kager med honning og nødder.

 


Den ene slags kaffe og den anden slags.







Jeg har en forkærlighed for tufahija. Den falder i den ottomanske kategori og er sammen med baklava helt oppe i vinderfeltet.

Den går godt til kaffe og limonade og er gangbar sommer og vinter. Og jeg har her nedenfor lagt en opskrift, der giver en tufahija, der ikke kan konkurrere med Carigrads, men dog stadig er ret meget i skabet.

Carigrad ligger centralt i den gamle del af Sarajevo, i Baščaršija, lige i starten af Saraci gaden. Mere herom senere.

Aftentur

Inat kuća

Jeg vil starte i den folkloristiske og lidt turistede, men absolut lækre del af spekteret. Inat kuća! Trodshuset.

Trodshuset er et gammelt, traditionelt hus fra den ottomanske periode og i ottomansk stil, men belægningen af det er ikke så gammel igen. Da de østrig-ungarske magthavere ville demonstrere deres magt og bygge et enormt rådhus i maurisk stil, var den bedste placering allerede taget af netop et gammelt, traditionelt hus fra den ottomanske periode. Dets ejer var en gammel gnavpot ved navn Benderija og han havde bestemt ikke til sinds at flytte sig så meget som en eneste kerrab.

Lige meget hvor mange penge Benderija blev tilbudt var svaret nej. Til sidst gik han dog med til tilbudet om store mængder guld, hvis byens myndigheder oven i ville flytte hans hus, sten og sten, over på den anden side af floden Miljacka. Så det gjorde de i 1895 og den nu velhavende ejer kunne bruge den resterende del af sit otium med at kikke ud på floden, over på byggepladsen og gnække selvtilfredst for sig selv.

I 1997 åbnede Trodshuset som restaurant og det skal ingen høre et ondt ord for. Siden da har det været muligt at nyde lokale specialiteter enten udendørs ved siden af den brusende flod, med udsigt til rådhuset eller indendørs i en af husets mange karnapper.

Naturligvis kan man få grillet kød - det ville ikke være Sarajevo, hvis det ikke var tilfældet. Og det er godt og i rigelige mængder. Men Trodshuset kan noget med simreretter, deres bosniske stuvning er anbefalet i alle guidebøger jeg har læst og med rette.

Her ovenfor er en anretning af dolma og sarma, farserede løg, peberfrugter og ditto kålruller og et par stykker kalvekød, alt sammen i en stuvning med paprika og klattet af med kajmak.

Trodshuset kan kun anbefales. Historien er sjov, huset er spændende, placeringen er spot on, og mad og vin er billig og god. Det er nemt at finde, overfor dets gamle placering, rådhuset, og ellers er adressen Veliki Alifakovac 1.

Velkommen til min nye blog. Her vil jeg dele min store kærlighed til Sarajevo og forsøge at sprede kendskabet til hvor dejlig en by det egentlig er. På et let overskueligt og svært dekorativt område er her samlet noget af det bedste mad og bedste øl man kan forestille sig, tillige med så meget historie og atmosfære, at man kan blive helt tør i halsen - og så er vi hurtigt tilbage til det med øllet. Jeg vil præsentere nogle af de mange muligheder byen byder på og henvise til hvordan og hvornår man nemmest og billigst kan benytte sig af selvsagte muligheder. Velkommen til.